Familien

Bestod af far, mor og terrorist 1 & 2, som er fra hhv. marts '95 og november '98.

Desværre måtte konen og jeg - i slutningen af 2005 - indse, at vi ikke skulle bruge resten af livet sammen. Efter ca 15 års samliv og knapt 10 års ægteskab har vi valgt at blive skilt. Vi er fortsat gode venner og hvis man kan tale om en lykkelig skilsmisse, er dette nok sådan en.

Det betyder at jeg lever som den klassiske weekend-far nu og det går ganske godt. Jeg ser mine 2 dejlige piger hver 10 dag og har dem så i 4 dage. Pigerne har taget det hele rigtig godt, og det er både moderen og jeg glade for; det er jo ikke dem, der har valgt at vi skulle skilles. Jeg er bare glad så længe vi alle kan være i samme stue og have det hyggeligt, og jeg fortryder intet - og slet ikke at have fået 2 skønne tøser.

Både ekskonen og jeg er kommet videre med (hver sin) ny kæreste og det er dejligt. Pigerne er glade for de ny bonusforældre, så det kan ikke blive meget bedre! Min kæreste har bidraget med en hund - til stor glæde for begge mine piger. I skrivende stund har vi været sammen i over 8 måneder og det hele fungerer fint. Hvor heldig kan man egentlig være????

Vi er i overvejelser om fremtiden; fælles bolig (det er ikke sååååå fedt at leve i en weekendtaske) - men hvor? Som boligmarkedet ser ud lige nu er vi ikke vildt hooked på at sælge/købe boliger - men på et tidspunkt skal det jo nok ske.....